close

Mad og drikke

Sådan Imponerer du Din Date med Hjemmelavet Mad

Der er sket rigtigt meget indenfor dating-verdenen siden jeg var helt ung. Nu om dage er det næsten alle der mødes over Tinder eller lignende app. Jeg kan da også godt se appealen: man behøver ikke gå rundt og opleve afslag. Selvfølgelig er det ikke hver eneste person man swiper til højre på på Tinder som også kan lide dig, men du bliver ligesom ikke mødt af afvisningen. Den er ikke synlig for dig. Du kan bilde dig selv ind, at alle dem du matcher med nok bare ikke bruger app’en længere. Selv hvis de ikke har swipet til højre, så kan det bare være de lavede en fejl, eller det er fordi du ikke har de bedste billeder lagt op. Det er i hvert fald nemmere at fortælle sig selv, at man er helt perfekt som man er, og at det ikke er ens personlighed der er noget i vejen med. Det burde man i princippet også kunne, hvis man forsøger at flirte ansigt til ansigt med en fremmed, da du stadig bliver bedømt på overfladen og førstehånds-indtrykket – men det føles nu engang værre, fordi man jo er der. Hele ens væsen er til stedet i den fysiske afvisning, og så er det svært ikke at tage det personligt. Så Tinder er altså kommet for at blive – i hvert fald til der kommer et nyt teknologisk gennembrud der igen revolutioner hvordan folk mødes.

Men nogle ting forbliver de samme. Eksempelvis hvordan en god date ser ud. En af de bedste dates du kan invitere nogen på, er en der foregår hjemme hos dig med noget lækkert hjemmelavet mad. Her kan du nemlig vise dig fra din bedste side, idet du er i vante og trygge omgivelser. Man skal selvfølgeligt stadig klæde sig pænt på i chinos og måske en skjorte, men din selvtillid vil helt sikkert være tydelig, fordi du er i dit eget hjem. Samtidig har du mulighed for at vise dine evner i et køkken, og sætter et stærkt personligt præg på hele oplevelsen. Samtidig ligger det op til flere dates med samme rolige stemning og personlighed, hvilket er en rigtig sund måde at lære hinanden at kende på.

Men hvordan sikrer man sig, at ens date bliver imponeret over den hjemmelavede mad? Jo, det er faktisk utroligt simpelt. Selv hvis du aldrig rigtigt har lavet andet end pasta og kødsovs ude i køkkenet, så kan du faktisk trylle rigtigt lækre retter frem. Det eneste du skal gøre er, at følge opskriften til punkt og prikke. Det lyder måske for nemt til at være sandt, men tro mig! Man behøver ikke være mesterkok for at kunne lave lækker mad: så længe man kan læse og følge en opskrift, så kan man lave hvad som helst!

Hvis du vil være på den helt sikre side, så udvælg 2-3 retter som du gerne vil lære at lave. Følg så de opskrifter nogle gange, hvor du bare laver mad til dig selv eller nogle venner. Efter nogle få gange vil du begynde at føle dig ganske selvsikker på disse retter, og så har du altså imponere den samme date mindst 2-3 gange!

læs mere

Derfor Vinder Vin uden Alkohol Frem i De Danske Hjem

Danskerne elsker at drikke Vin, og flere undersøgelser har slået fast at et glas rødvin om aftenen er det primære nydelsesmiddel i Danmark, næst efter kaffe. Alkoholfri vin er dog også ved at vinde frem, og har vist sig at være et værdigt alternativ til almindelig vin.

Der er flere grunde til, at alkoholfri vin er begyndt at vinde frem. For det første er der visse segmenter der henvender sig meget direkte til: Folk der gerne vil tabe sig, tidligere alkoholikere, gravide kvinder og personer der skal køre hjem fra en tur i byen. På trods af den stigende popularitet hersker der stadig mange fordomme om alkoholfri vin. Særligt er der mange der har den overbevisning, at alkoholfri rødvin ikke har de samme gode helbredsegenskaber som rødvine der indeholder alkohol. Det er dog blevet undersøgt og bevist, at de alkoholfrie rødvine indeholder præcis den samme mængde af sunde ingredienser, og har de samme positive effekter på kroppen. Alkoholen i de traditionelle vine kan faktisk være en negativ ting rent helbredsmæssigt, og de alkoholfri vine er derfor at foretrække hvis man går op i sit helbred.

Ifølge flere eksperter er ikke-alkoholiske vine bedre end vine med alkohol. For det første indeholder de alkoholfri vine kun en tredjedel af de kalorier der findes i en tilsvarende normal vin. Vinene er produceret på samme måde, så der er ingen forskel i smagen. Alkohollen fjernes ved hjælp af vakum destilering: en proces der kun fjerner alkohollen, og ikke ændrer på de resterende dele af vinen. Der er et stort udvalg af alkoholfrie vine på markedet, så man begrænser ikke sig selv i nogen særlig grad ved at vælge alkoholfri. Vi ser da også populariteten i Danmark vokse dag for dag – og efterhånden som folk finder ud af, at vinen smager ligeså udsøgt selvom den ikke indeholder alkohol, kan vi forvente at dette fortsætter.

Der er også en god chance for, at du kan finde en alkoholfri version af den vin du allerede under at drikke. Der findes eksempelvis alkoholfri Merlot vine, der stadig har den samme bløde frugt-agtige smag, som du kender det fra de alkohol-holdige versioner. Det er en rødvin der indeholder alle de sunde ting, og skærer alkohollen væk. De alkoholfrie vine kan nydes sammen med mad, på samme vis som normalt. Fordelen er her, at du ikke behøver spare på vinen fordi du skal køre hjem eller er bange for hovedpine dagen efter.

Nogle folk drikker vine fordi det er sundt, andre fordi de bare godt kan lide smagen når de slapper af sidst på aftenen. I begge tilfælde kan en alkoholfri vin være et godt alternativ, der giver alle de sundhedsmæssige effekter og bevare smagen, uden at du får alkohol ind i systemet.

læs mere