Man hører om det igen og igen: flere og flere danskere rammes af depression, og tallene ser kun ud til, at blive ved med at stige. Det kan i sig selv være skræmmende nok, men det er ingenting i forhold til at se depression helt tæt på. Når nogen man kender bliver ramt af depression, så kan man virkelig begynde at få øjnene op for, hvor slemt det er. Pludselig er det ikke bare et tal i en statistik, men et rigtigt menneske med følelser, der står foran én, og er ramt. Ens empatiske sans gør hvad den kan for at lade os mærke bare nogenlunde, hvad dette andet menneske føler, men vi kan kun komme så tæt på. Det er kun hvis man selv rammes af depression, at man fuldt ud kan mærke, hvad det vil sige.
Det er da også derfor det kan være ekstra frustrerende at være deprimeret. Det er de færreste der forstår hvad det er man gennemgår. Når nu en af de store kilder til depression lige præcis er at føle, at man er alene i verden og ingen forstår én, så er det klart at depressionen kun bliver dybere, når man først er ramt. Selv i dag er der folk, der tror at depression og dårligt humør er selvsamme ting. De forsøger at ”kurere” én ved at fortælle en vittighed, give råd om kost og motion eller ved at sige at man bare skal tage sig sammen. Jeg havde endda en god ven, der mente at en tur i hans Mercedes GLA burde kunne løse problemet, da den altid gjorde ham i fantastisk humør. Uanset hvor godt man mener det, så kan det kun tolkes på én måde hos den deprimerede: ingen forstår dem. De kommer til at føle sig endnu mere alene, endnu mere fortabte.
Så der er mange ting der kan sætte gang i en depression. Det kan være en eksistentiel krise, hvor man ikke længere kan se meningen med det hele. Det kan også sættes i gang af en traumatisk oplevelse, eller tabet af nogen man holder af. For nogle er det også noget der bygges op over længere tid, hvor den ene dårlige oplevelse går ind i den anden, og til sidst ender i depression. Når først man er ramt, så begynder det hul man befinder sig i ellers bare at blive dybere og dybere, og det kan virke umuligt at komme op.
Det er derfor man har brug for at tale med nogen, der forstår hvad det er man gennemgår. Her er der to kilder, som jeg mener enhver bør benytte sig af. Den første er den professionelle hjælp, som man kan få hos en psykolog. De er særligt uddannede til at forstå hvad depression handler om, og arbejder på aktivt at forstå din situation, frem for at dømme den. Den anden kilde er andre mennesker der enten er ramt af depression eller har været det. Der er grupper du kan melde dig ind i, hvor du kan snakke med andre mennesker, der forstår situationen.