Når man ejer en café, så er det typisk med udgangspunkt i en passion for det at brygge god kaffe, og skabe en god oplevelse for sine kunder. Det er også denne passion der typisk skaber fundamentet for en god og sund forretning: folk forventer at få rigtig god kaffe, og dejlige omgivelser, når de bevæger sig ud på en café for at drikke deres kaffe. Var det ikke tilfældet, så ville folk hurtigt regne ud, at det er betydeligt billigere bare at starte kaffemaskinen derhjemme. Det er altså ikke kaffen vi betaler for, når vi sætter os ud på en café: det er hele oplevelsen af, at vi virkelig god kaffe, i omgivelser der er hyggelige og lægger op til social aktivitet. Det er en fantastisk måde at bryde med dagligdagen på.
Desværre forholder det sig dog ofte sådan her i livet, at passion alene ikke kan sætte brød på bordet. Du kan lave byens bedste kaffe, og arbejde uendeligt hård på at skabe de perfekte rammer i din café, og alligevel have svært ved at få det hele til at løbe rundt. En café er jo en virksomhed ligesom alle andre, og den har brug for at kunne lave overskud, hvis den skal have en chance for at overleve.
Så det store spørgsmål er, hvordan man øger salget af kaffe i sin café, uden at skulle gå på kompromis med sine værdier. Det er jo de færreste der har lyst til at kopiere Starbucks og forvandle deres passion til en følelseskold penge-maskine. Der skal være en balance: en tilgang hvor man skaber et overskud med udgangspunkt i værdierne, fordi de penge man så tjener, kan bruges til at vedligeholde eller udbygge den positive forskel man gør i verden.
For at øge salget af kaffe behøver du altså ikke at tage dine kunder ved næsen. Tværtimod bør du bruge endnu mere tid på, at sætte dig selv i dine kunders sko. Det du ønsker er at skabe så dejlig en atmosfære for dine kunder, at de slet ikke har brug for (eller lyst) til at forlade din café. Jo længere tid de bliver i caféen, jo mere kan du forvente at de køber i caféen.
Hold øje med hvad det er, der får folk til at forlade din café. Er det fordi de er blevet sultne, og har brug for mere end kaffe til at stille sulten? Jamen så overvej at sælge nogle simple retter. Hvis du får fat i en god bake off brød leverandør så kan du sælge virkeligt lækkert brød, uden at det er til for meget besvær. Du behøver ikke at møde ekstra tidligt op for at slå brød op og bage det fra bunden af: med bake off brød behøver du kun at færdiggøre den sidste del af bagningen, og så kan du servere lækkert og frisk brød til kunderne i din café.